Nissernes historie

historie

Nissernes historie


At nisser bliver meget gamle, er ganske vist. Man skal da også helt tilbage til 1948, hvor den første Pixy Co-nisse så dagens lys. Skabt af keramikeren Bo (Bodil) Melander.

Unikt, dansk design. Håndlavet. Og med hjerte og følelse lagt i hver eneste lille nisse, så hver enkelt har fået sin egen personlighed.

Bo Melander var under uddannelse på Kunsthåndværkerskolen, da årets juleopgave i 1948 var "dekoration til julebordet". Pixy Co-nissen blev til - og Bo Melander vandt 1. prisen for den.

Lige siden - i over 40 år - skabte hun hvert år en ny nisse.

Med talent og kærlighed har hun givet liv til en munter og charmerende nissefamilie, der er blevet samlerobjekter over den ganske verden - både før og nu. Nisserne går rent faktisk i arv i mange familier.

De er da heller ikke til at stå for: Sjove, finurlige og rare. Kig på dem - og de kravler lige så stille ind under huden på én.

Det er starten på en ren nissekærlighed. Jovist, Pixy Co-nisserne sprudler af liv.

Kunstneren Bo Melander døde for nogle år siden, men Pixy Co-nisserne lever videre i bedste velgående - og i hendes ånd.

Hver enkelt nisse bliver stadig skabt med individualitet, med ægte nissesind - og i hånden!

 

Hvert år ser nye nisser dagens lys, og som samlerobjekt bliver én af dem udnævnt til "årets nisse" med årstallet stemplet i bunden.

 

Pixy Co-nisserne er en traditionsrig og kærkommen værtindegave. De skaber hygge og glæde - er man først kommet ind i deres eventyrlige nisseunivers, bliver man helt fortryllet. Og nisser er nu engang kendt for at kunne trylle - det gælder i høj grad også Pixy Co-nisserne.

 

God fornøjelse med en sød og voksende nisseflok!